1- Sandelig, Allāh har foreskrevet forpligtelser, så forsøm dem ikke. Han har fastsat grænser, så overskrid dem ikke. Han har forbudt ting, så gør jer ikke skyldige i at overtræde dem. Og Han har forholdt sig tavs om ting af barmhjertighed for jer – ikke af glemsomhed – så søg ikke efter dem

2- ”Islām er bygget på fem [søjler]

3- “Lad det, der vækker tvivl hos dig, være, og vend dig til det, der ikke vækker tvivl hos dig.”

4- Sandelig, Allāh har foreskrevet iḥsān (guddommelig velgerning og fuldkommenhed) i alle ting

5- Fortæl mig, hvis jeg udfører de foreskrevne Ṣalawāt (bønner), faster i Ramaḍān, anser det tilladte for tilladt og det forbudte for forbudt

6- ”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder – eller fylder op – det der er mellem himlene og jorden

7- Der må hverken påføre skade eller gengælde med skade.”

8- Hvis folk fik medhold i deres påstande, ville nogle mænd gøre krav på andres rigdom og blod. Bevisbyrden ligger dog hos den, der fremsætter påstanden, og eden ligger hos den, der benægter den

9- Den, der udfører hajj for Allahs skyld og hverken har seksuel omgang eller taler obskønt, og som ikke handler syndigt, vil vende tilbage [renset for synder] som på den dag, hans mor fødte ham

10- O Allāh, gør ikke min grav til en wathan (afgud)

11- ”As-Siwāk (tandrensende kvist) er en renselse for munden og en kilde til Rabbs (Allāhs) Velbehag.”

12- ”De fem Ṣalawāt (bønner), og fra fredag til fredag, og fra ramadan til ramadan, udsletter de [synder], som ligger imellem dem – så længe de store synder undgås.”

13- ”Al-Wāsil [den, der opretholder slægtsbånd] er ikke blot den, der blot gengælder velvilje [som hans slægtninge har gjort mod ham], men Al-Wāsil er den, der opretholder båndene, selv når raḥim (familieforbindelsen) er blevet afbrudt

14- ”Lad mig være, når jeg lader jer være. Sandelig, de, der var før jer, blev kun ødelagt på grund af deres mange spørgsmål og deres uenighed med deres profeter

15- ”Sandelig, ḥalāl (det tilladte) er tydeligt, og ḥarām (det forbudte) er tydeligt

16- Sandelig, Allāh har foreskrevet iḥsān (godhed og fuldkommenhed) i alle ting

17- Der må hverken være skade eller gengældende skade. Den, der skader andre, vil Allāh skade ham, og den, der gør tingene vanskelige for andre, vil Allāh gøre tingene vanskelige for ham

18- ”Islām er bygget på fem [søjler]

19- ”Hvad mener du, hvis jeg udfører de foreskrevne ṣalawāt (bønner), faster Ramadan, tillader ḥalāl (det tilladte), forbyder ḥarām (det forbudte)

20- ”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder begge– eller fylder – det der er mellem himlene og jorden

21- “Lad det, der vækker tvivl hos dig, være, og vend dig til det, der ikke vækker tvivl hos dig. For sandfærdighed bringer tryghed, mens løgn bringer tvivl

22- Hvis folk fik medhold i deres påstande, ville nogle mænd gøre krav på andres rigdom og blod. Bevisbyrden ligger dog hos den, der fremsætter påstanden, og eden ligger hos den, der benægter den

23- ”Enhver form for berusende middel er khamr (alkohol/berusende drik), og enhver form for berusende middel er forbudt. Den, der drikker khamr i denne verden og dør, mens han er afhængig af det uden at have angret, vil ikke drikke det i Det Hinsidige.”

24- ” Handlinger er seks, og menneskene er fire. To, der medfører (et givet udfald), én for én, én god gerning [belønnes] med ti af dens lige, og én god gerning [belønnes] med syv hundrede

25- Sandelig, Allāh elsker, at Hans rukhaṣ (lempelser) efterkommes, ligesom Han elsker, at Hans ʿazāʾim (obligatoriske pligter) efterkommes

26- Når Allāh bestemmer, at en tjener skal dø i et land, gør Han det nødvendigt for ham at rejse dertil

27- Og jeg er Ḍimām Ibn Tha‘labah, bror til Banū Sa‘d Ibn Bakr

28- Sandelig, Allāh og Hans Sendebud har forbudt salg af khamr (alkohol/berusende drik), al-Maytah (døde dyr), al-Khinzīr (svinekød) og al-Aṣnām (idoler)

29- Har Allāh ikke givet jer noget, som I kan give som Ṣadaqah ( frivillig velgørenhed)." For hver Tasbīḥah (SubḥānAllāh ¬– Æret være Allāh’) er en Ṣadaqah, hver Takbīrah (Allāhu Akbar – Allāh er Den Største) er en Ṣadaqah, hver Taḥmīd (Al-Ḥamdu lillāh – al lovprisning tilkommer Allāh) er en Ṣadaqah, hver Tahlīl (Lā ilāha illā Allāh – ‘Der er ingen gud uden Allāh’) er en Ṣadaqah. At påbyde det rette er en Ṣadaqah, at forbyde det forkerte er en Ṣadaqah, og i en af jeres buḍ‘ (intimt samkvem med jeres hustru) er der en Ṣadaqah