1- O Allāh, gør ikke min grav til en wathan (afgud)

2- Jeg er Den Uafhængige af alle partnere i forhold til shirk. Den, der udfører en handling, hvori han sætter en anden ved Min side, forlader Jeg ham og hans shirk (afgudsdyrkelse )

3- Sandelig, Jeg fralægger mig over for Allāh, at Jeg skulle have en khalīl (nær fortrolig ven) blandt jer, for Allāh, Den Ophøjede, har allerede taget Mig som khalīl, ligesom Han tog Ibrāhīm som khalīl

4- ”Den, som sværger ved andet end Allah, har enten begået vantro eller afgudsdyrkelse.”

5- Sandelig, du vil komme til et folk, der er af Skriftens folk. Når du ankommer til dem, så kald dem til at bevidne, at der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Allāhs Sendebud

6- ”Overdriv ikke i min ros, som de kristne overdrev i deres ros af Marias søn, (‘Īsā). Jeg er blot Hans tjener, så sig: 'Allāhs tjener og Hans Sendebud.”

7- Det mest lykkelige menneske med min forbøn på Dommedag er den, der siger: Lā ilāha illā Allāh (der ikke er nogen anden gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh), oprigtigt, fra sit hjerte eller sit indre.’”

8- ”Den, der møder Allāh uden at tilskrive Ham nogen som helst partnere, vil træde ind i Paradis. Og den, der møder Ham, idet han har tilskrevet Ham partnere, vil træde ind i Ilden.”

9- ”Fortabte er de, der går til yderligheder

10- ”Den af jer, der ser en forkert handling, skal ændre den med sin hånd. Hvis han ikke formår det, så med sin tunge. Og hvis han heller ikke formår det, så med sit hjerte – og dét er den svageste form for Īmān [tro].”

11- Den, der handler retfærdigt i islām [ved at udføre gode gerninger], vil ikke blive holdt ansvarlig for det, han gjorde i Jāhiliyyah (præ-islamisk periode af uvidenhed). Men den, der synder i islām [efter at have omfavnet islām], vil blive holdt ansvarlig for både sine tidligere og senere [ugerninger i Jāhiliyyah såvel som islām].”

12- ”Mon ikke der vil komme en mand, som der når en ḥadīth fra mig, mens han ligger tilbagelænet på sin divan, og siger: ‘Mellem os og jer er Allāhs Bog

13- Sandelig, Allāhs ret over Hans tjenere er, at de tilbeder Ham og ikke sætter noget som helst ved Hans side. Og tjenernes ret over Allāh er, at Han ikke straffer den, der ikke sætter noget ved Hans side

14- Den, der dør uden at sætte noget som helst ved Allāhs side, vil træde ind i Paradis. Og den, der dør, mens han sætter noget ved Allāhs side, vil træde ind i Helvede

15- ”Sandelig, Allāh vil udvælge en mand fra min ummah foran hele skabelsen på Yawm al-Qiyāmah (opstandelsens dag)

16- Da Allāh skabte Paradis og Helvede, sendte Han Jibrīl (Gabriel) – fred være med ham –

17- ”Allāh [fik] nedskrev[-et] maqādir (skæbner) for skabningerne halvtreds tusind år

18- for han sagde aldrig: ’O min Herre, tilgiv mig mine fejl på afregningsdagen.’”

19- Ved I, hvad jeres Herre har sagt?" De sagde: Allāh og Hans Sendebud ved bedst. Han sagde: " Blandt Mine tjenere er der dem, der står op med troen på Mig, og andre som er vantro

20- Vi finder i os selv noget, som hver af os anser for så alvorligt, at han ikke engang vover at udtale det." Han sagde: "Og har I sandhed fundet det?" De svarede: "Ja." Han sagde: " Det er det klare bevis på tro

21- Al lovprisning tilkommer Allāh, som har vendt hans list tilbage til hvisken

22- Satan kommer til en af jer og siger: 'Hvem skabte dette? Hvem skabte dette?' indtil han siger: 'Hvem skabte din Herre?' Når han når dertil, så lad ham søge tilflugt hos Allāh og stoppe

23- Sandelig, Allāh gør ikke en troende uret i nogen god gerning – han gives den[-s belønning] i denne verden, og han belønnes for den i det hinsides

24- Du har omfavnet islām på grundlag af det gode, der gik forud.”

25- ”Eksemplet på en munāfiq (hykler) er som et forvirret får mellem to fåreflokke: det søger mod denne en gang og mod den anden en gang.”

26- ”Sandelig, īmān (tro) slides i hjertet på en af jer, ligesom et klæde slides op. Så bed Allāh om at forny īmān (tro) i jeres hjerter

27- Sandelig, blandt timens tegn (dommedagen) er, at viden fjernes, uvidenhed bliver udbredt, utugt bliver udbredt, vin (alkohol) drikkes meget, mænd bliver få, og kvinder bliver mange, indtil der for halvtreds kvinder kun vil være én forsørger..”

28- Timen (Dommedag) vil ikke indtræffe, førend I bekæmper jøderne – indtil stenen, bag hvilken en jøde står, siger: ‘O muslim, der er en jøde bag mig – så dræb ham.’”

29- Timen [Dommedagen] vil ikke indtræffe, før solen står op fra sin vestlige retning. Når den står op [fra vest], og folk ser det, vil de alle tro på Allāh

30- Min ḥawḍ (dam) er en måneds rejse lang. Dets vand er hvidere end mælk, dets duft bedre end misk (moskus)

31- Jeg vil opholde mig ved al-ḥawḍ (dammen), indtil jeg ser, hvem af jer der kommer til mig. Nogle mennesker vil blive taget væk fra mig, og jeg vil sige: ’O Herre, de er fra mig og min ummah

32- Ved Ham, i hvis hånd Muḥammads sjæl er, bægrene er flere end stjernerne og planeterne på himlen

33- ”Døden vil [på opstandelsesdagen] blive frembragt i skikkelse af en hvidsort vædder

34- Jeres ild er én del ud af halvfjerds dele af Helvedes ild

35- Alt er efter qadar (forudbestemmelse) – selv svaghed og handlekraft, eller handlekraft og svaghed

36- Når Allāh bestemmer, at en tjener skal dø i et land, gør Han det nødvendigt for ham at rejse dertil

37- Og jeg er Ḍimām Ibn Tha‘labah, bror til Banū Sa‘d Ibn Bakr

38- Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – nævnte noget og sagde: "Det er på det tidspunkt, at viden vil forsvinde

39- Tro hverken på Bogens folk og fornægt dem heller ikke, men sig: ”Vi tror på Allāh og på det, der er åbenbaret for os

40- Der blev åbenbaret til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – da han var fyrre år

41- Er Han, som gjorde ham i stand til at gå på sine to fødder i denne verden, ikke magtfuld nok til at få ham til at gå på sit ansigt på Opstandelsens Dag?

42- Sig: 'Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh.' Jeg vil vidne om det for dig på Opstandelsens Dag